
Det, der kendetegner vores Vintage Singlespeed (eller fixie) cykler er, at de er bygget på High Tensile stål stel med klassiske runde rørprofiler og med kort sportsgeometri.
Fixie-cyklerne har stærke hjul, bygget på dobbeltbundede aluminiumsfælge med dobbelte nippel-forstærkninger og forstærkede rustfrie ståeger. Vores singlespeed cykler har Flip/Flop nav, hvilket betyder at bagnavet er forsynet med et fast gearhjul i den ene side og med friløb på den anden side. Dermed kan du selv vælge fastnav som på en baneracer eller vende hjulet om, så du får friløb i pedalerne. Helt enkelt!
Cyklernes bagstel er med vandret drop-out og kædestrammere, der sikrer en stram kæde og dermed effektivt tråd. Vores fixies har stærk anti-rust kæde. Altså en "rust-buster" kæde med korrosionsbeskyttet overflade i ekstra stærk udgave, der kan modstå det kraftige træk på en singlespeed cykel. Cyklerne har kranksæt med "hollow crank" aksel og eksterne lejer. Aluminium pedalarm og klinge i stål, der kan holde til et hårdt tråd.
Vores Vintage cykler har dual-pivot racerbremser udført i koldsmedet aluminium. Retro sadel inspireret af klassiske racersadler, og sidst men ikke mindst Spectra Duramax X3 dæk med 3 mm punkteringshæmmende indlæg.


