VÆGT PÅ CYKLER

Alle vores Kildemoes cykler er lavet på aluminium stel for at holde vægten nede i forhold til cykler med stålstel.Tag hen til din nærmeste cykelhandler og få en prøvetur på cyklen. Du vil blive overrasket over, hvor let vores cykler ruller.

UDSTYR VEJER

Hvis du har brug for en let cykel, fordi du skal løfte den ud og ind ad S-Tog, eller op og ned ad kælderskakten, så skal du kigge efter en cykel med så lidt udstyr som muligt. Bagagebærer, skærme, kurve, kædeskærm osv. vejer godt til på en cykel.

Derudover er der bremser og gearnav, som også kan give store udslag på vægten. 

En cykel med udvendige gear og fælgbremser vejer mindre end en cykel med indvendige gear og fod- eller rullebremse.

Selve udformningen af stellet har også lidt at sige. En shopping cykel med kraftige rør vejer mere end en mere sporty cykel med tyndere rør.