Forside > Dansk Cykelambassade ser dagens lys
http://www.kildemoes.dk/sites/default/files/imagecache/Width_772/LogoDCE.jpg

Dansk cykelkultur er populær ud over alle grænser. Udlandet efterspørger dansk cykelviden så massivt, at Danmark nu får en cykelambassade til at tage hånd om alle henvendelserne og markedsføre Danmark som cykelland.

Telefonen ringer. På den anden side af jorden har en japansk embedsmand hørt om et land, hvor alle cykler. Han vil til Danmark for at høre mere? Opkaldet er ét af mange, for cyklen er i international medvind. Udlandet har kig på dansk cykelkultur i en sådan grad, at de største aktører inden for dansk cykelviden og cykelløsninger nu åbner verdens allerførste cykelambassade for at klare efterspørgslen.

Cyklen løser problemer

Danmark er kendt som et af verdens mest cyklende lande. Men interessen fra udlandet har aldrig været så stor som nu, hvor en række internationale strømninger gør cyklen til et indlysende rigtigt valg: Den økonomiske krise kradser. Klimaet har det skidt. Der er trængsel på vejene. Og fedmeproblemerne vokser. Alt sammen problemer, der vil blive mindre, hvis flere cykler.

Cyklen er det sunde, grønne, hurtige og billige alternativ, mange lande er på jagt efter. Men det tager tid og kræver know-how at skabe en cykelkultur i et land med få eller ingen cyklister. Vi har den viden og de løsninger der efterspørges, og med den nye cykelambassade er vi klar til at eksportere dem, siger ambassadesekretær Lise Bjørg Pedersen på vegne af de 13 organisationer bag ambassaden.

Det er en række af de største danske aktører indenfor dansk cykelviden og danske cykelløsninger der har taget initiativ til etableringen af cykelambassaden – formelt kaldet Cycling Embasssy of Denmark.

Begejstrede ambassadører

Ude i verden reagerer de danske ambassader positivt på Danmarks nye cykelambassade. Der er en stærkt sigende interesse i rigtig mange lande, og derfor kommer etableringen af den danske cykelambassade på et rigtig godt tidspunkt. Der er stort behov for et initiativ, der samler noget af det bedste vi har indenfor cykelområdet i Danmark, udtaler den danske ambassadør i Belgien, Jørgen Molde.

Hvad er Cycling Embassy of Denmark?

Cycling Embassy of Denmark er et netværk af nogle af de mest fremtrædende aktører inden for dansk cykelviden og danske cykelløsninger. Den primære opgave er at håndtere den stigende efterspørgsel efter cykelviden og cykelløsninger fra udlandet, men også at markedsføre Danmark som cykelland.

Hvem er med?

Virksomheder: COWI A/S, Gehl Architects, HF-Christiansen, Kildemoes og Reelight, Veksø
Kommuner: Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Odense Kommune og Århus Kommune
Andre: Dansk Cyklist Forbund, Danske Cykelhandlere og VisitDenmark

Du kan læse mere på cycling-embassy.dk

Bookmark and Share