Helt tæt på... | Kildemoes cykler - bygget til cykelstiens helte!
Forside » Viden og Inspiration » Cykelhåndbogen » Helt tæt på...

STEL

 

Stellet er cyklens skelet og afgørende for din køreoplevelse. Alle vores cykler er bygget på aluminiumsstel. Det giver et modstandsdygtigt, stift stel med lav vægt. Stelgeometrien er tilpasset de enkelte cykeltyper ud fra stabilitet, fart og komfort og fås i flere størrelser for at opnå en ergonomisk korrekt kørestilling. Alle stelkonstruktioner testes grundigt for holdbarhed og overholder de gældende EN-standarder.

 

HJUL

 

Hjulene skal være stærke og holdbare. Alle Kildemoes' hjul bygges på anodiserede eller pulverlakerede alufælge med eger af rustfrit stål. På alle voksencykler bruger vi fælge med dobbeltbund, og på cykler med indvendige gear bruges der ekstra kraftige eger på baghjulene. Alle voksencykler er monteret med Spectra Duramax X3 eller X5 dæk, som har et ekstra gummi-indlæg under slidbanen, der afviser glas og småsten, så risikoen for punkteringer minimeres. Det samme gælder vores Bikerz Colibri børnecykler. Alle dæk har diskrete, men effektive refleksstriber på siderne, som på elegant vis opfylder lovens krav om hjulreflekser.

 

GEARNAV
 

Alle vores gearnav er specificeret til det barske, danske klima. Navhylstrene er af aluminium eller stål, som er overfladebehandlede for bedre beskyttelse mod korrosion. Navene er ekstra forseglede, så fugt og snavs holdes ude, mens smøremidlet holdes inde.

 

RULLEBREMSER
 

Mange af vores cykler har rullebremser. Det er lukkede mekanismer integreret i navene, som giver en høj bremseeffekt i al slags vejr. Generelt er vores rullebremser af høj standard. På visse modeller anvender vi rullebremser, som har helt op til 50% bedre overfladebehandling og giver 50% bedre bremsekraft end standard rullebremser. Sammen med disse anvendes fornav, der forhindrer blokering af forbremsen.

 

SADLER
 

Vores sadler er nøje udvalgt, så de giver optimal komfort i forhold til de enkelte cykeltypers geometri og kørestil. Sadlerne er både stabile og fleksible, og på visse modeller har de ekstra polstring eller affjedring, ligesom sadlerne er specielt udviklede til hhv. kvinder og mænd.

 

KOMPONENTER
 

Vi bruger kun kvalitetskomponenter, primært i anodiseret eller pulverlakeret aluminium, og de samles så vidt muligt udelukkende med rustfrie skruer og bolte. Komponenterne overholder gældende EN-standarder med hensyn til sikkerhed og holdbarhed, og vi anvender kun komponenter uden forbudte stoffer som f.eks. ftalater og lignende.

 

Cykelmodeller

Bookmark and Share