ELCYKEL HERRE

En rigtig mand cykler. Ofte er der mange personlige grunde og argumenter, som taler for at tage bilen frem for cyklen, hvormed bilen bliver det fortrukne valg. Det kan være, at du har langt til arbejde og ikke har lyst til at møde svedig op på arbejde. Derfor vælger du at tage bilen, da der med den hverken er modvind eller stejle bakker. Hvad nu hvis du kunne undgå at ankomme svedig, fordi du cykler ubesværet op ad bakkerne, hvad end du har mod- eller medvind?
Det kan du nemlig med en elcykel til herre.

about-img

Oplev alle fordelene ved elcykler til herre

En elcykel til herre er dyrere end den almindelige herrecykel, men der er også mange fordele ved at vælge en elcykel. Det er nemlig en investering på den lange bane. Du investerer i din sundhed, din økonomi og ikke mindst i miljøet. Hvis elcyklen er medvirkende til, at du ikke behøver at tage bilen, får du mere motion, mere luft i budgettet og du udleder stort set ingen CO2. Du kan læse mere om vores elcykler her

Alle vores forhandlere opfylder Kildemoes’ kvalitetskrav, som indebærer gennemførelse af vores elcykel-undervisningsprogram. Du vil derfor opleve, at vores forhandlere kan yde den bedste vejledning og service for dig, når du skal finde den helt rigtige elcykel til herre.

 

UDVALG AF ELCYKLER TIL HERRE

Her på siden kan du klikke dig ind på udvalget af elcykler til herre fra Kildemoes. Det er vigtigt, at du finder en herreelcykel, der passer til lige præcis dine behov. Du skal tage højde for distancen, du skal cykle, om det primært er bykørsel med mange lyskryds, som betyder mange start og stop. I vores elcykelsortiment finder du to forskellige motorsystemer: Frontmotorsystemet og centermotorsystemet. Med en frontmotor kan du selv bestemme, hvor meget assistance motoren skal give ved hjælp af 3 hjælpeniveauer. Når du er i højeste hjælpeniveau, vil motoren hjælpe op til 25 km/t., så længe du træder i pedalerne. Så snart du når op på 25 km/t, eller hvis du stopper med at træde i pedalerne, vil motoren automatisk slå fra.

Kører du på en elcykel til herre, udstyret med centermotor, vil motoren hjælpe dig godt på vej op til 25 km/t, uanset hvilket hjælpeniveau du er i. Dog stopper motorhjælpen, når du ikke træder i pedalerne. Når du skal vurdere hvilken elcykel til herre, der vil være det bedste match for dig, anbefaler vi, at du finder din nærmeste Kildemoes elcykelforhandler, og prøver både en elcykel med frontmotor og en med centermotor. Du vil nemlig tydeligt kunne mærke forskellen på de to og dermed få en idé om, hvilken type der passer bedst til dig.

Find din nærmeste forhandler.

 
 
 
 
 
Læs mere om de forskellige typer cykler:
Logic
cykler
Urban
cykler
Street
cykler
City
cykler
El-
cykler