ET LIV I BEVÆGELSE

EN HALV TIMES MOTION OM DAGEN FOR VOKSNE OG 1 TIME FOR BØRN - SÅ LIDT SKAL DER TIL FOR AT LEVE LÆNGERE OG SUNDERE. ALLIGEVEL KNIBER DET FOR FLERE OG FLERE AT NÅ DETTE I EN TRAVL HVERDAG.
 

DET HANDLER MEST AF ALT OM VANER

Tag cyklen til og fra arbejde (evt. i kombination med bus/bil/tog), så har man hurtigt nået de daglige 30 min. Samtidig med at man får motion, opnås også et højere psykisk velvære og en større veloplagthed, som også afspejler sig i højere produktivitet. Det er afstressende at cykle og fremmer kreativ tænkning. Det tager ca. 21 dage at gøre en handling til en vane. Du kan jo lade det komme an på en prøve. Lad cyklen klare en del eller alle dine transportkilometre de næste tre uger og fornem, hvad der sker med dig, med dit humør og med din krop.

Flere muskler og bedre vejrtrækning kommer hurtigt efterfulgt af mere energi, mindre opsparet irritation, større velvære og højere humør - alle de mange grunde, der er til at motionere får du nemt og gratis, når du begynder at cykle regelmæssigt.
 

DET ER SUNDT

Danskerne er et af de mest cyklende folkeslag i Europa, blandt andet fordi vi også gør det for sjov. Men husk, de fleste børn cykler ikke for sjov. Turen skal have et formål, f.eks. til og fra skole og fritidsaktiviteter. De fleste børns fritidsinteresser ligger i cykelafstand fra hjem og skole, og at tage cyklen er en god opvarmning til fritidsaktiviteterne. Og et par ekstra kilometers motion for den voksne, hvis barnet skal have følgeskab.

En norsk undersøgelse har vist, at børn, der køres til skole har betydeligt flere problemer med ryggen, og klarer moderate fysiske udfordringer dårligere end børn, der cykler. Flere undersøgelser viser, at det cyklende folk både lever længere og generelt er sundere og gladere end de, der ikke cykler. Ganske enkelt fordi motion er godt. Motion beskytter os mod fedme, hjerte-kar-sygdomme, kræft og sukkersyge. Cykling er desuden skånsom motion, så også ældre mennesker kan have stor glæde af at cykle.
 

BØRN I BILER UDSÆTTES FOR FLEST SKADELIGE STOFFER

En ny rapport om cykling, motion, sundhed og miljø udsendt af Det Økologiske råd, Hjerteforeningen, Dansk Cyklist Forbund og Skole og Samfund og finansieret af Sundhedsstyrelsen og Rockwool Fonden, konkluderer bl.a., at det er mere usundt at køre i bil eller bus end på cykel, når man kigger på forurenet luft. Biler som kører i myldretiden nærmest suger udstødningsgas ind i bilens kabine. Så hvis man ønsker at udsætte sit barn for mindre partikelforurening, indåndes mindre forurenet luft på cykel. Grunden til at luften, som indåndes på cykel, føles mere forurenet, er, at man har den friske luft som reference.
 

GODE VANER

Forældre er vigtige rollemodeller for deres børn. Motion bør være en vane fra starten af livet. Ud over motionen, stimulerer cykelturen børns balanceevne og sanser. Motorikken og koncentrationsevnen styrkes. Det kræver øvelse at blive en god og sikker trafikant, og det kan man have glæde af hele livet. Hvorfor ikke cykle hver dag hele livet? Det er sundt sjovt og også miljøet vil takke dig for det i det lange løb.
 

CYKELKAMPAGNER

”Vi cykler til arbejde” og ”Vi cykler til skole” er blot nogle få eksempler på de mange kampagner, som organisationer, institutioner og kommuner landet over udvikler i disse år. Hold øje med disse aktiviteter og deltag sammen med kolleger og familie. Det er en god start på et liv i bevægelse.

CLICK & CONNECT
FLERE END 250 FORHANDLERE
15 ÅRS STELBRUDSGARANTI!

BEREGN DIN STELSTØRRELSE

Hvad du end skal bruge cyklen til, er den rette stelstørrelse utrolig vigtig. Det sikrer dig en behagelig kørestilling og derudover har du bedre kontrol over din cykel, når størrelsen er korrekt.

Læs mere

SPØRGSMÅL?

Kig i vores spørgsmål og svar her på siden. Måske finder du netop dét, du leder efter.

Læs mere

DERFOR PASSER EN LOGIC CYKEL PERFEKT TIL DIG...

Logic er hurtige og temperamentsfulde cykler med fremadrettet kørestilling - individuelt designet i stelgeometri og udtryk.


Læs mere om LOGIC

KLAR, PARAT, SKOLESTART?

For at hjælpe dit barn til at blive en dygtig cyklist og sikker trafikant, er det vigtigt at barn og cykel passer sammen.


Læs mere om, hvorfor en børnecykel fra kildemoes passer
perfekt til dit barn

VÆLG DEN RIGTIGE ELCYKEL

Når du skal vælge den elcykel, der passer netop til dig og dine behov, er der flere ting, du skal tænke over og være opmærksom på.

 

Læs mere om Kildemoes EGOING elcykler