NÅR DU KØBER NY CYKEL

Nu når du har besluttet dig for at investere i en ny cykel, står du overfor en masse valgmuligheder både hvad gælder cykelmærker, cykeltyper og priser. For at gøre valget nemmere for dig og guide dig til den rigtige cykel. vil vi anbefale dig at overveje følgende:
 

GEAR

Hvor mange gear du har behov for og lyst til afhænger af, hvad du skal bruge din cykel til - hvor langt du typisk cykler og i hvilket terræn. Ved at vælge en cykel med mange gear får du bedre mulighed for at finde det optimale gear til ethvert terræn og hastighed. Omvendt ønsker andre en enkel cykel med så få gear som muligt - og kører du primært kortere ture på flade strækninger i byen, kan du sagtens klare dig med færre gear.
 

INDVENDIGE ELLER UDVENDIGE GEAR

Fordelen ved udvendige gear, udover typisk flere gear med mindre spredning mellem, er også det direkte kædeskift, der giver dig mulighed for lynhurtige gearskift og samtidig et minimum af friktion med mere effektiv fremdrift til følge. Mange føler sig dog mere trygge ved indvendige gear, da det virker nemmere at skifte og kræver et minimum af vedligeholdelse. Endelig er der forskel på vægten, da baghjulet på en cykel med indvendige gear er tungere. Så hvis du går efter en let cykel, skal du kigge efter en med udvendige gear.
 

BREMSER

Hos Kildemoes benytter vi fire forskellige typer bremser: Fodbremsen er den traditionelle bremsetype i bagnavet. Den virker ved at træde pedalerne tilbage. Helt enkelt – og ikke mindst velegnet til børnecykler. Fodbremsen kombineres ofte med en V-bremse foran. V-bremser har bremseklodser, der presser på begge sider af fælgen.

Et andet og mere eksklusivt alternativ er de såkaldte rullebremser, der giver en behagelig og samtidig effektiv nedbremsning i al slags vejr, da bremsefunktionen er indkapslet i bremse-enheder integreret på henholdsvis for- og bagnav. Skivebremser på de sportsprægede cykler giver en hurtig og kontant nedbremsning.
 

KØRESTILLING

Kørestillingen afhænger af rammens geometri samt placeringen af sadel og styr. Generelt er det sådan, at jo kortere og stejlere cyklens stel er, jo mere levende og hurtig en cykel får du. På komfort-modeller, som f.eks. City og Classic hvor styret sidder relativt højt, får du en mere oprejst kørestilling i modsætning til Logic, hvor du sidder mere foroverbøjet. Jo mere du kommer ned at ligge over styret, jo hurtigere kan du alt andet lige cykle, men nogle prioriterer komfort højere end fart.

CLICK & CONNECT
FLERE END 250 FORHANDLERE
15 ÅRS STELBRUDSGARANTI!

BEREGN DIN STELSTØRRELSE

Hvad du end skal bruge cyklen til, er den rette stelstørrelse utrolig vigtig. Det sikrer dig en behagelig kørestilling og derudover har du bedre kontrol over din cykel, når størrelsen er korrekt.

Læs mere

SPØRGSMÅL?

Kig i vores spørgsmål og svar her på siden. Måske finder du netop dét, du leder efter.

Læs mere

DERFOR PASSER EN LOGIC CYKEL PERFEKT TIL DIG...

Logic er hurtige og temperamentsfulde cykler med fremadrettet kørestilling - individuelt designet i stelgeometri og udtryk.


Læs mere om LOGIC

KLAR, PARAT, SKOLESTART?

For at hjælpe dit barn til at blive en dygtig cyklist og sikker trafikant, er det vigtigt at barn og cykel passer sammen.


Læs mere om, hvorfor en børnecykel fra kildemoes passer
perfekt til dit barn

VÆLG DEN RIGTIGE ELCYKEL

Når du skal vælge den elcykel, der passer netop til dig og dine behov, er der flere ting, du skal tænke over og være opmærksom på.

 

Læs mere om Kildemoes EGOING elcykler