HERRECYKLER I DETALJER:

OM CITY

BEHAGELIG OG STILSIKKER MED KOMFORT OG KLASSISK DESIGN I HØJSÆDE.


CITY-cykler er konstrueret til en opret kørestilling, hvilket kombineret med den tilpassede styrbredde fremmer styreegenskaber og øger kørekomfort. Fodbremsen, den lave indstigningshøjde (lavest på SHOPPING-modellen), bagagebæreren, den lukkede kædekasse og den komfortable sadel er med til at fuldende følelsen af en cykel med styr på det hele.

Vælg mellem fem forskellige cykel steltyper, som alle er systematisk testet på godkendt laboratorium jf. gældende EN-14764 Standard, hvilket omfatter bl.a. vertikal udmattelsestest samt faldtest. Kildemoes giver 15 års garanti mod stelbrud.

SHOPPING, RETRO og COLIBRI har alle justerbar frempind og kurv. CITY COLIBRI er topmodellen – udstyret med dynamonav, forlygte, frakkeskåner, integreret bagagebærer, nydesignet kunstrattan kurv, sadel med gel-indlæg og indfarvede stålskærme.


FODBREMSE / LUKKET KÆDEKASSE:


Alle CITY cykler har fodbremse for fuld kontrol. Den lukkede kædekasse sørger for at holde kæden fri for snavs og skåner desuden tøjet. Farven på kædekassen er afstemt cyklens øvrige design.


STYR / FREMPIND:


Komfortstyr med ergonomiske håndtag, som passer til den opretsiddende kørestilling. Derudover kan styrets stilling tilpasses ved hjælp af den justerbare frempind.


SADEL:


Tilpasset hver enkelt cykels køreegenskaber og design - med RVL teknologi, som sikrer mod indtrængende vand. CITY COLIBRI sadlen har gel-indlæg for ekstra god komfort.


BAGAGEBÆRER / SKÆRMSÆT:


Mange af CITY cyklerne har bagagebærer og skærmsæt, som er pulverlakeret matchende cykel stellets farve.


LÅS:


Alle CITY cykler er udstyret med forsikrings- og DVN-godkendt lås. Farven på låsen er afstemt cyklens øvrige design.


ALU STØTTEBEN:


Udført med holdbar pulverlakering. CITY COLIBRI og CITY cykler med dynamonav er udstyret med ekstra kraftigt støtteben med større fod for optimal parkeringsstabilitet.


LYGTER:


Alle CITY cykler er udstyret med fastmonteret batteribaglygte på bagagebæreren. Nogle CITY cykler har desuden dynamo forlygte, som får strøm fra dynamonavet. Alle lygter overholder dansk lovgivning.