Sikkerhed

Når du kører på elcykel, er der nogle foranstaltninger, som er praktiske at kende til, fordi en elcykel adskiller sig fra en almindelig cykel på flere områder. Her kan du læse mere om sikkerhed, forsikring og simple forholdsregler i forhold til at håndtere og køre på en elcykel.

Ved at orientere dig på forhånd kan du undgå mange uheld og blive mere tryg ved din elcykel.
 

SÆT CYKLEN SIKKERT I GANG

Hvis du normalt sætter cyklen i gang ved at træde op på den ene pedal, sætte af med den anden for så under kørsel at svinge det andet ben over stellet og sætte foden på den anden pedal, så vær opmærksom!

Hvis du har tændt elmotoren og hjælpefunktionen risikerer du, at elcyklen ”stikker af med dig” idet der hurtigt kommer meget fart på. Så stiger du på cyklen på denne måde, anbefaler vi, at du venter med at aktivere hjælpefunktionen til du sidder med begge fødder i pedalerne.
 

Sikkerhedsforanstaltninger

Hvis sikkerhedsforanstaltningerne ikke overholdes, risikerer man at gøre skade på sig selv eller på andre. Følg derfor altid sikkerhedsforanstaltningerne for at minimere risikoen for elektriske stød og personskader.

  • Læs altid den medfølgende brugervejledning grundigt før anvendelse af elcyklen. Gør dette for at lære cyklen bedre at kende og forstå, hvordan den fungerer.

  • Vi råder til at kontrollere elcyklen rutinemæssigt før hver tur. Kontrollér at ingen dele sidder løst eller er beskadigede.

  • Kørsel i glat føre: Idet nogle elcykler trækker på forhjulet, kan der i glat føre være risiko for forhjulsudskridninger, vær opmærksom på føret, og kør evt. kun i laveste niveau, eller sluk for motorhjælpen.
     

HJELM

Brug altid cykelhjelm når du cykler på din cykel (med eller uden hjælpemotor). På en elcykel er det nok at benytte en almindelig cykelhjelm. Kildemoes laver kun elcykler, der assisterer op til 25 km/t, så på en Kildemoes EGOING elcykel er en almindelig cykelhjelm god nok.
 

Forsikring

Din elcykel vil typisk være dækket af din indboforsikring, men tjek gerne med dit forsikringsselskab. I nogle tilfælde kan der tegnes en ekstra forsikring, hvis din elcykel overstiger et vist beløb (høj værdi), og typisk er elcykler noget dyrere i anskaffelsesværdi end en almindelig cykel. Så for at være bedst muligt dækket i tilfælde af tyveri e.lign. er det en god idé at følge op på din police og evt. kontakte dit forsikringsselskab.
 

glat og vådt føre

På EGOING elcykler sidder der særlige elcykel dæk med punkteringshæmmende indlæg og tilpasset den ekstra vægtbelastning. Det gør, at du normalt har et godt vejgreb.

I glat eller vådt føre kan du risikere, at forhjulet på elcykler med FRONTmotor skrider ud for dig under kørsel. På cykler med CENTERmotor kan det være baghjulet, der skrider ud. Kør derfor evt. kun i laveste hjælpeniveau eller slå motorhjælpen helt fra i meget glat føre.

 

CLICK & CONNECT
FLERE END 250 FORHANDLERE
15 ÅRS STELBRUDSGARANTI!

ELSK DIN EGOING ELCYKEL!
REGISTRÉR NU!

“DIN EGOING” er et tilbud om endnu mere køreglæde til dig, som elsker din elcykel.

SE 2018 ELCYKEL-KATALOGET!

Før du vælger en elcykel, er det vigtigt, du gør dig klart, hvad dine krav til cyklen er. Så får du en elcykel, der passer præcis til dig og dine behov. Læs meget mere i kataloget om, hvordan du finder den helt rigtige elcykel.

Se 2018 kataloget her (pdf)