batterikapaciteter

Vælg mellem 3 forskellige batterikapaciteter - alt efter køredistance.   

Alt afhængig af hvilken elcykel du vælger, medfølger der et batteri på 8,8 Ah, 11,6 Ah eller 14 Ah. Batteriets kapacitet har betydning for, hvor langt cyklen kan køre på en opladning. I vores sortiment har vi modeller med batteriet placeret under bagagebæreren eller på underrøret. Til alle modeller har du mulighed for at tilkøbe ekstra batterier med forskellig kapacitet og rækkevidde. Batteriet under bagagebæreren kan fås i hhv. 8,8 Ah, 11,6 Ah og 14 Ah, imens batteriet placeret på underrøret kan fås i 11,6 Ah og 14 Ah. 

Batteriet er låst fast til cyklen, og det kan oplades direkte på cyklen eller tages med indenfor til opladning. Ladetiden er ca. 4-8 timer afhængigt af batteriets kapacitet. Batteriets niveau kan nemt aflæses på batteriet og displayet.

Vi anbefaler, at du altid tager batteriet med ind, hvis det skal lade i længere tid, eller hvis det ikke er i brug over en længere periode. For at forlænge batteriets levetid er det bedst at lade det op i et rum, hvor temperaturen er mellem 10 og 25 grader. Når batteriet er fuldt opladet, skal du fjerne opladeren fra stikkontakten og tage stikket fra opladeren ud af batteriet. Når din elcykel er i brug, skal du hver 2. måned huske at oplade batteriet i 24 timer for at stabilisere cellerne i batteriet. Lad ikke batteriet sidde i opladeren mere end 24 timer.

Du kan læse mere om, hvordan du passer bedst på og opbevarer dit batteri her

Bemærk! De angivne nedenstående distancer er vejledende. Der tages forbehold for valgt assistanceniveau, terræn, vind- og vejrforhold, temperaturer, belastning (kg) og batteriets alder m.m.

Køredistance pr. opladning 8,8 Ah batteri :
Elcykler med frontmotor: ca. 30-75 km / elcykler med centermotor: ca. 38-112 km

Køredistance pr. opladning 11,6 Ah batteri:
Elcykler med frontmotor: ca. 45-115 km / elcykler med centermotor: ca. 48-140 km

Køredistance pr. opladning 14,0 Ah batteri:
Elcykler med frontmotor: ca. 60-150 km / elcykler med centermotor: ca. 65-185 km

  • CLICK & CONNECT
  • FLERE END 250 FORHANDLERE
  • 15 ÅRS STELBRUDSGARANTI!

FØLG OS PÅ FACEBOOK

- og deltag i konkurrencer, bliv opdateret med seneste nyt og meget mere.

FØLG VORES LIV I BEVÆGELSE PÅ INSTAGRAM

#KILDEMOES_AS