Motorer på elcykler

Vælg mellem 3 forskellige motorsystemer - alt efter behov.

På Kildemoes EGOING er motoren enten monteret i forhjulet (det kalder vi frontmotor) eller ved kranken/pedalerne (det kalder vi centermotor). Der er stor forskel på, hvordan hjælpen ydes fra hhv. en elcykel med frontmotor og en elcykel med centermotor, så det skal du være opmærksom på, når du vælger elcykel. Det kan være en god idé at prøve cykler med begge motortyper, så du får valgt det, der passer dig. I de følgende afsnit kan du læse lidt mere om de forskellige motortyper, inden du aflægger din cykelhandler et besøg. 
 

Frontmotor - til dig, som har brug for eller ønsker ekstra meget motorhjælp

En frontmotor er på 250 W med et moment på 38 Nm. Motoren er diskret placeret i forhjulet, og hjælpen starter, når du træder i pedalerne. Når du stopper med at træde i pedalerne, eller når du i hjælpeniveau 3 opnår en fart på 25 km/t, slår motoren fra. Kører du i hjælpeniveau 2, slår motoren fra ved ca. 20 km/t. I hjælpeniveau 1 slår motoren fra ved ca. 15 km/t. Det sker helt automatisk under kørslen ved hjælp af en sensor i kranken.
 

Centermotor - fås i 2 udgaver

En centermotor er på 250 W med et moment på 80 Nm. Motoren er centralt placeret ved kranken. Denne placering giver en velafbalanceret og stabil cykel.

Motoren giver hjælp op til 25 km/t, uanset hvilket hjælpeniveau du kører i. Hjælpen fra motoren afstemmes efter hvor hårdt, du træder i pedalerne. For at komme op på 25 km/t i hjælpeniveau 1 skal der trædes godt til. Når der ikke trædes i pedalerne, stopper motorhjælpen. Det sker automatisk under kørslen ved hjælp af en kranksensor og en hastighedssensor, der registrerer hvor hurtigt, der trædes rundt.

I sortimentet med Kildemoes EGOING elcykler findes både komfortcykler og sportscykler. Forskellen mellem de to typer ligger i cyklens programmering. Centermotor Modest er til dig, som ønsker/behøver ekstra meget motorhjælp og samtidigt ønsker en cykel med en god balance gennem motorens centrale placering og længere rækkevidde. Centermotor Max er derimod programmeret til en mere sporty kørestil med en lidt kraftigere acceleration. Du skal være opmærksom på, at der der skal bruges lidt flere kræfter for at få hjælp på en elcykel med centermotor Max, og at der er stor forskel på at køre på en Kildemoes EGOING elcykel med centermotor Max og en Kildemoes EGOING elcykel med frontmotor.
 

Ekstra plus ved Kildemoes EGOING elcykler med centermotor

Et særligt kendetegn ved Kildemoes EGOING elcykler med centermotor, som adskiller elcyklerne fra andre cykelmærker, er, at vi har sat en gearsensor på, der opfanger, om man skifter gear – og når man gør det, slår sensoren el-systemet fra for at undgå at beskadige transmissionssystemet.

  • CLICK & CONNECT
  • FLERE END 250 FORHANDLERE
  • 15 ÅRS STELBRUDSGARANTI!

FØLG OS PÅ FACEBOOK

- og deltag i konkurrencer, bliv opdateret med seneste nyt og meget mere.

FØLG VORES LIV I BEVÆGELSE PÅ INSTAGRAM

#KILDEMOES_AS