ClickCease

Elcykler

Bliv en del af fremtiden med en elcykel fra Kildemoes. Alle vores elcykler er af høj kvalitet, men se også vores elcykler på tilbud og elcykler i vores outlet - Her er penge at spare! Gå på opdagelse og bliv inspireret af vores store udvalg af dansk designet elcykler. Alle vores elcykler har 15 års udvidet stelgaranti og selvfølgelig 2 års reklamation
Filtrer

Elcykler fra Kildemoes – ikke de billigste, måske de bedste

I Danmark cykler vi – til arbejde, til indkøb, til venner og familie. Elcyklen gør alt det, vi allerede elsker ved cyklen, endnu mere tilgængeligt. Den kombinerer de klassiske fordele ved cykling med hjælp fra en motor, så du kan køre længere, hurtigere og mere komfortabelt – uden at møde op gennemblødt af sved.

Uanset om du:

  • Pendler til arbejde,
  • Tager længere ture i fritiden,
  • Eller ønsker en mere bekvem måde at komme rundt i hverdagen,

kan en elcykel være den løsning, der gør forskellen. Du får ekstra kraft i pedalerne, så kuperet terræn, modvind og lange stræk føles mere overskuelige. Samtidig er elcyklen et grønnere alternativ til bilen, der kan reducere CO₂-udslip og gøre hverdagen mere bæredygtig – især når den erstatter bil nummer to.

Hos Kildemoes er målet ikke at være de billigste, men at levere elcykler, der er bygget til at holde. Det handler om kvalitet, sikkerhed og en cykel, der føles rigtig – år efter år.

Når det er sagt, kan du spare mange penge ved at hoppe forhandlerledet over, og købe direkte af producenten. Det er årsagen til, at vi ofte kan sælge elcykler i højkvalitet til priser der matcher de billigste elcykler på markedet.

Hvorfor vælge en elcykel?

Elcyklen er mere end "bare" en cykel med motor. Den kan ændre hele måden, du transporterer dig på i hverdagen og gøre det nemmere at vælge cyklen – også på de dage, hvor du egentlig er lidt for træt.

En grønnere transportløsning

Når bilen bliver stående til fordel for elcyklen på de kortere ture eller til den daglige pendling, mindskes udledningen af skadelige emissioner. For mange ender elcyklen med at blive et fast valg, fordi det ganske enkelt føles godt at:

  • Gøre noget positivt for miljøet,
  • Kombinere transport og motion,
  • Slippe for kø og parkeringsjagt.

Du får frisk luft, bevægelse og en mere aktiv hverdag – uden at det kræver træningstøj hver morgen.

Økonomisk fordelagtig i hverdagen

En elcykel kan være en økonomisk gevinst sammenlignet med biltransport. Der kan spares på:

  • Brændstof. En elcykel koster 2-4 kroner for en opladning
  • slitage og vedligeholdelse på bilen.
  • parkeringsafgifter – særligt i byområder.

For mange giver det ekstra god mening, når elcyklen fungerer som aflastning eller direkte erstatning for bil nummer to. På den måde bliver elcyklen ikke bare et transportmiddel, men en investering i en mere enkel og billigere hverdag.

Effektiv transport i både by og land

I byen glider elcyklen ubesværet gennem myldretid og smalle gader, hvor biler ofte sidder fast. Der er næsten ikke noget bedre, end at suse forbi en lang bilkø på en elcykel.

På landet og i kuperede områder giver motoren fra din elcykel den ekstra hjælp, der gør det muligt at:

  • Køre længere strækninger uden at være udmattet,
  • Tage ruter med bakker, som ellers ville være uoverskuelige,
  • Komme frem i et stabilt tempo – uanset vind og vejr.
  • Ankomme uden at være gennemsvedig

En elcykel gør det ganske enkelt lettere at vælge cyklen frem for bilen, også når der er langt, blæser, eller tiden er knap.

Motion på dine præmisser

Med en elcykel bestemmer du selv, hvor meget hjælp du vil have. Motoren assisterer, når du har brug for det, men du kan altid skrue ned for assistancen eller slukke den helt, hvis du vil have mere træning undervejs.

Det giver fleksibilitet:

  • Vælg høj assistance, når du har travlt eller er træt.
  • Vælg lavere niveauer, når du vil have mere puls og træningseffekt.
  • Du kan slukke helt for motoren hvis du vil. Der er ingen modstand i selve elsystemet, så det vil føles som at køre en på almindelig cykel der bare lige vejer 10 kg. Mere.

På den måde kan elcyklen både være et komfortabelt transportmiddel og en aktiv del af din træning. Man kan også vælge simpelthen bare at skrue lidt ekstra op for motorhjælpen på vej op ad bakkerne.

Hvad er en elcykel – og hvordan fungerer den?

En elcykel består grundlæggende af tre centrale komponenter:

  • Motor
  • Batteri
  • Display

Motoren hjælper, når du selv træder i pedalerne, og assistancen stopper automatisk, når du når den maksimale assist-hastighed (typisk 25 km/t). Det betyder, at du stadig er aktiv og selv cykler, men med en mærkbar reduktion i den fysiske belastning – især på de lange stræk og de stejle bakker.

Motorplacering – forhjul, baghjul eller centermotor

Motoren kan være placeret forskellige steder på elcyklen:

  • Forhjulsmotor – trækker cyklen fremad.
  • Baghjulsmotor – giver en fornemmelse af at blive skubbet frem.
  • Centermotor – placeret ved kranken og anses som den mest effektive løsning, fordi den:
    • giver en meget naturlig cykelfølelse,
    • sikrer en jævn vægtfordeling,
    • bidrager til et stabilt tyngdepunkt.

Placeringen af motoren har stor betydning for, hvordan cyklen føles at køre på. Derfor er det et centralt valg, når du skal finde den elcykel, der passer til dine behov.

Batteri – placering og kapacitet

Batteriet på elcyklen kan være placeret:

  • På stellet,
  • Eller under bagagebæreren.

Der findes modeller med forskellige batterikapaciteter, så du kan matche rækkevidden til dit kørselsmønster. Ligesom med elbiler gælder:

  • Et større batteri giver længere rækkevidde,
  • Et mindre batteri giver typisk lavere vægt og pris, men kortere rækkevidde.

Valget afhænger af, om du primært kører korte byture eller lange pendlerstræk, og hvor ofte du ønsker at oplade.

Typer af elcykler

Elcykler findes i mange varianter, der er tilpasset forskellige behov – fra bykørsel til længere ture. Nogle kategorier er direkte relevante, andre nævnes som reference, selvom de ikke indgår i sortimentet.

Klassisk elcykel

Den klassiske elcykel er en alsidig model til hverdagen. Den er velegnet til:

  • daglig brug og pendling,
  • bykørsel,
  • kortere og mellem-lange ture.

Den findes både som herre- og damemodel, og som modeller med lav indstigning, der gør det ekstra let at komme af og på – også med taske, indkøb eller børn omkring dig.

El-citybike

El-citybiken er designet til daglig pendling og kørsel i byen. Den er:

  • Praktisk,
  • Let at manøvrere,
  • Ideel til ryttere, der ofte skal stoppe og starte i trafikken.

Her er fokus på komfort, overblik og let håndtering i den tætte trafik.

El-racercykel (ikke i sortiment)

El-racercykler er typisk udviklet til motionister, der ønsker:

  • Længere ture i højt tempo,
  • En slank og let konstruktion,
  • Højere gennemsnitsfart.

Denne type elcykel forhandles ikke hos Kildemoes.dk, men nævnes som en elcykelkategori på markedet.

Elcykel mountainbike (ikke i sortiment)

El-mountainbikes er bygget til:

  • Terrænkørsel,
  • Skovstier,
  • Kuperet og krævende underlag.

De er robuste og udstyret med kraftige motorer, der gør teknisk terræn lettere at håndtere. Denne type forhandles ikke hos Kildemoes.dk.

Speed Pedelec (ikke i sortiment)

Speed Pedelecs er elcykler, der kan assistere op til 45 km/t og kræver særlige forsikrings- og kørselsvilkår. Det kan være en løsning for pendlere med lange afstande og behov for højere hastighed. Denne kategori indgår ikke i Kildemoes' aktuelle sortiment og vi vil til enhver tid anbefale en almindelig elcykel.

El-ladcykel

El-ladcykler er oplagte til:

  • Familier med børn,
  • Transport af varer, tasker eller indkøb,
  • Hverdagsture, hvor der er behov for ekstra plads.

De har typisk en rummelig kasse og en kraftig motor, der hjælper med de ekstra kilo. Som alternativ kan en budcykel med elmotor også være relevant, når der skal transporteres mere end en almindelig cykelkurv kan klare.

Valg af elcykel – hvad skal du overveje?

Når du vælger elcykel, er det en god idé at tage udgangspunkt i:

  • Hvor du kører (by, land eller blandet),
  • Hvor langt du typisk kører,
  • Hvor ofte cyklen skal bruges,
  • Om fokus er komfort, naturlig cykelfølelse eller maksimal motorhjælp.

Motor og batterikapacitet

Motorens placering (center, front eller baghjul) og batteriets kapacitet er afgørende for, hvordan cyklen opleves i hverdagen. En kraftig motor og et stort batteri er en fordel, hvis:

  • Du ofte kører lange distancer,
  • Du cykler meget i kuperet terræn,
  • Du gerne vil have masser af overskud på turen.

Hvis du ønsker en så naturlig cykelfølelse som muligt, er centermotoren det oplagte valg.

Stel, geometri og vægt

Steltype, geometri og vægt har stor betydning for:

  • Håndtering,
  • Komfort,
  • Kørestilling.

Lettere stel er ofte nemmere at manøvrere, men kan også være dyrere. Det er vigtigt at vælge en model, hvor stel og sadelhøjde passer til din kropshøjde, så du undgår unødig belastning af ryg og led – og faktisk har lyst til at tage cyklen hver dag.

Kvalitet frem for laveste pris

Elcykler findes i mange prisklasser, og kvaliteten varierer tilsvarende. Billigere modeller produceret i Kina kan være fristende, men kan betyde kompromiser på:

  • Motorkraft,
  • Batterikapacitet,
  • Komponenternes levetid.

Hos Kildemoes er fokus på kvalitet og holdbarhed frem for at være billigst. Målet er, at elcyklen skal være en langtidsholdbar løsning – ikke en kortvarig erstatning.

Derfor tilbyder Kildemoes:

  • 15 års stelgaranti på alle elcykler
  • Alle vores elcykler er produceret i Sverige
  • Alle elcykler fra Kildemoes bliver håndsamlet på Fyn af faglærte cykelmekanikere.
  • 2 års reklamationsret,
  • 14 dages returret på alle produkter, så du kan fortryde eller bytte, hvis modellen ikke passer.

Det giver en høj grad af tryghed omkring købet – både før og efter, du har fået cyklen hjem.

Rækkevidde og batterikapacitet

Hvor langt du kan køre på en opladning, afhænger af flere faktorer:

  • Batteriets størrelse,
  • Cyklens og rytterens vægt,
  • Terræn og stigninger,
  • Vejrforhold,
  • Assistanceniveau.

Et større batteri er en klar fordel, hvis:

  • Du planlægger lange ture,
  • Dendler over store afstande,
  • Eller ikke ønsker at skulle oplade særlig ofte.

På langt de fleste elcykler fra Kildemoes er det muligt at opgradere til et større batteri end det cyklen er "født" med. Kontakt kundeservice hvis du ønsker dette.

Sådan forbedrer du rækkevidden på dit elcykelbatteri

Der er flere simple måder at få mere ud af batteriet på:

  • Kør i lavere assistanceniveauer, når det er muligt.
  • Brug dit gear hensigtsmæssigt. Hvis du eksempelvis starter fra lyskryds i højeste gear, kommer din motor på overarbejde
  • Hold dæktrykket korrekt. Et forkert dæktryk kan give 20-30% kortere rækkevidde
  • Undgå unødvendig vægt på cyklen.

På den måde kan du øge den praktiske rækkevidde – uden at ændre på selve batteriet.

Vedligeholdelse af elcykel

En elcykel kræver løbende vedligeholdelse på samme måde som en almindelig cykel – og lidt ekstra opmærksomhed på enkelte områder.

Gratis serviceeftersyn med i købet

Når du køber en elcykel fra Kildemoes, følger der et gratis serviceeftersyn med i prisen. Det kan bruges hos en af de mange servicepartnere rundt om i landet. Her bliver cyklen efterstrammet, kontrolleret og justeret, så alt fungerer, som det skal.

Kæde og drivlinje

Elcykler med centermotor belaster kæden mere end traditionelle cykler. Derfor er det vigtigt at:

  • Smøre kæden jævnligt,
  • Holde øje med slid,
  • Få skiftet kæde og tandhjul, når det er nødvendigt.

Det forlænger både levetid og kørekomfort.

Dæktryk

Korrekt dæktryk er vigtigt af flere grunde:

  • Æget sikkerhed og bedre vejgreb,
  • Bedre udnyttelse af batteriet,
  • Mindre rullemodstand og mere komfort.

Dæktrykket bør kontrolleres jævnligt, og producentens anbefalinger bør følges.

Batteri – opbevaring og opladning

For at forlænge batteriets levetid bør det:

  • Opbevares ved moderate temperaturer (omkring 10–20 grader),
  • Ikke stå helt afladet over længere tid,
  • Ligge omkring 50–80 % opladet, hvis det skal opbevares uden brug i længere perioder.

Regelmæssig service

For optimal ydeevne og sikkerhed anbefales:

  • Mindst ét årligt serviceeftersyn på et autoriseret værksted.

Det kan forlænge cyklens levetid og sikre, at alle komponenter fungerer korrekt – lige fra bremser til elektronik. Det gratis første eftersyn, der følger med elcyklen, er en vigtig del af denne vedligeholdelse.

Elcykler til dame og herre

Elcykler findes både som dame- og herremodeller, med forskelle i stelgeometri og indstigning.

  • Dameelcykler er ofte designet med lav indstigning, der gør det let at komme af og på – særligt praktisk i hverdagstøj eller ved hyppige stop.
  • Herreelcykler har typisk en mere traditionel, robust ramme, men findes også i varianter med lav indstigning.

Det vigtigste er, at:

  • Stellet passer til din kropshøjde,
  • Sadel- og styreposition giver en behagelig kørestilling,
  • Du føler dig tryg og afslappet på cyklen.

Når cyklen passer, bliver den brugt. Og det er dér, elcyklen for alvor begynder at gøre en forskel i hverdagen.

Afbetalingsmuligheder og elcykel på tilbud

En elcykel er en investering, og prisen kan være en barriere. For at gøre købet mere tilgængeligt tilbydes:

  • Rentefri afbetaling, hvor beløbet kan fordeles i rater, der passer til budgettet.

Hele processen foregår online, og ansøgningen er gjort så enkel som muligt. Der kan desuden være mange penge at spare ved at købe elcyklen, når den er på tilbud, hvis prisen er et afgørende parameter.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om elcykler

Hvilken type motor skal jeg vælge?

Centermotor giver en meget naturlig cykelfølelse med jævn vægtfordeling og stabilitet. Valget afhænger dog af kørselsmønster og præferencer.

Hvordan vælger jeg batteristørrelse?

Til lange ture og pendling over længere afstande er et batteri med høj kapacitet at foretrække. Til korte byture kan et mindre batteri være tilstrækkeligt.

Hvad er forskellen på en almindelig elcykel og en Speed Pedelec?

En almindelig elcykel har typisk motorhjælp op til 25 km/t. En Speed Pedelec kan assistere op til 45 km/t og kræver særlig forsikring og eventuelt kørekort. Speed Pedelecs indgår ikke i sortimentet.

Hvor ofte skal en elcykel serviceres?

Mindst én gang årligt for at sikre optimal funktion og forlænge levetiden. På Kildemoes elcykler følger det første eftersyn med gratis.

Hvordan kan jeg forlænge batteriets levetid?

Opbevar batteriet ved moderate temperaturer, undgå fuld afladning over længere tid, og hold niveauet mellem ca. 50–80 % ved langtidsopbevaring.

Er elcykler gode for miljøet?

Elcykler er et grønnere valg end biler, da de ikke udleder skadelige stoffer. Som alternativ til en ekstra bil er elcyklen en både grøn og bæredygtig løsning.

Tilbehør til elcykler

Tilbehør til elcykler er langt en ad vejen magen til det tilbehør man kan købe til almindelige cykler. Til både pendling, indkøb og transport af børn kan elcyklen tilpasses med tilbehør som:

  • Cykeltasker og kurve
  • Låse – nogle forsikringsselskaber kræver 2x godkendt lås til elcykler
  • Lys og reflekser
  • Barnesæder og eventuelt anhængere.

En god cykelhjelm er et vigtigt supplement for både sikkerhed og komfort i daglig brug.

De fleste elcykler fra Kildemoes kommer med en god udstyrspakke og har alle lys foran og bagpå. Men check specifikationer på den elcykel du er interesseret i og undersøg hvilket udstyr der følger med og hvad der skal tilkøbes.