GENERELLE SPØRGSMÅL OG SVAR VEDR. ELCYKLER
HVOR MANGE ÅR KAN JEG FORVENTE, AT MIN ELCYKEL HOLDER?
Din cykels levetid afhænger af, hvor godt du vedligeholder den. Snak med din Kildemoes forhandler/servicepartner om vedligeholdelse og sørg for at overholde serviceeftersyn hos din fagmand. På denne måde sikrer du, at din cykel er efterspændt og vedligeholdt korrekt.
Hvis du overholder vores anvisninger med hensyn til opladning og opbevaring, vil du forlænge levetiden på dit batteri. Men et batteri bliver slidt med tiden - faktisk også selvom det ikke bruges. Jo ældre et batteri er, jo mere påvirkes ydeevnen.
KAN JEG KØBE RESERVEDELE TIL MIN KILDEMOES ELCYKEL?
Ja, det kan du godt, for en elcykel er også ”bare” en cykel. Det er op til hver enkelt Kildemoes forhandler/servicepartner, hvilket udvalg af reservedele, der føres i butikken. Men tal med din Kildemoes forhandler/servicepartner om, hvilke specielle ønsker du måtte have, og så kan forhandleren/servicepartneren efterfølgende bestille reservedelene hos os. Du skal altid købe reservedele hos din cykelhandler - nogle forhandlere/servicepartnere har webshops, hvor du kan bestille reservedele. Det kan dog være en god idé at besøge din lokale forhandler først, så du er sikker på at delen passer til din cykel og evt. kan få hjælp og vejledning ang. montering.
På Kildemoes' hjemmeside kan du købe et lille udvalg af dele til din elcykel f.eks. batterier og opladere samt forskelligt tilbehør f.eks. kurve. Se under punktet Tilbehør.
Du kan ikke selv købe reservedele til reparation el.lign. til de elektriske dele på din elcykel. Her bedes du henvende dig til en forhandler/servicepartner.
JEG HAR SPØRGSMÅL ANG. KVALITET/TEKNIK
Du skal ALTID kontakte din Kildemoes forhandler/servicepartner uanset spørgsmålets karakter (kvalitet, tekniske spørgsmål, reservedele osv) uanset om du har købe elcyklen direkte hos Kildemoes eller i en af vores showrooms/forhandlere. Det er Kildemoes forhandleren/serviceparteren, der har serviceansvaret på vores elcykler. Det er også Kildemoes forhandleren/servicepartneren, der ser den fysiske cykel, og dermed hurtigt kan afkode problemets karakter. Hvis din forhandler er i tvivl om noget, kan han altid kontakte vores serviceafdeling.