Second ride cykler - Kildemoes


Derfor kan det betale sig at købe en brugt cykel
At købe brugt er ikke længere kun for de mest sparsomme eller hardcore genbrugstilhængere. I dag vælger flere og flere danskere brugte cykler, ikke bare for at spare penge – men også for at træffe et grønnere valg. Hos Kildemoes kalder vi det Second Ride – cykler, der fortjener et nyt liv og en ny ejer.
Men hvorfor egentlig købe brugt, og hvad skal man være opmærksom på? Det guider vi dig igennem her.
Hvad er en brugt cykel egentlig?
Når vi taler om brugte cykler, er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer:
- Let brugte cykler: Cykler der har været brugt som demo-modeller eller returneret inden for kort tid.
- Cykler med små fejl: Det kan være kosmetiske skønhedsfejl, en ridse i stellet eller en mindre komponentfejl – men intet der påvirker funktionaliteten.
- Outlet- eller lagermodeller: Helt nye cykler, som blot er fra tidligere årgange og derfor sælges til nedsat pris.
Fælles for dem alle er, at du får meget cykel for pengene – ofte med minimal forskel fra en fabriksny model.




Fordele ved at købe brugt eller med små fejl
Der er flere oplagte grunde til at gå brugt:
- Du sparer penge. Cykler med små fejl eller fra Second Ride-programmet kan koste væsentligt mindre end nye modeller – uden at du går på kompromis med kvaliteten.
- Du gør noget godt for miljøet. At genbruge en cykel eller købe en, der ellers ville blive kasseret, reducerer både affald og behovet for nye ressourcer.
- Du får bedre kvalitet for færre penge. Måske har du råd til en bedre model end du ellers ville have haft.
- Du får stadig tryghed. Mange brugte cykler, via forhandlere – sælges med garanti og er gennemgået af professionelle mekanikere.
Hvad skal du være opmærksom på?
Der er naturligvis lidt mere at tænke over end ved køb af en helt ny cykel. Her er nogle hurtige råd:
- Tjek stel og ramme for buler, revner og rust.
- Kig på bremser og gear. De skal virke glidende og præcist.
- Undersøg dækkene for slid og revner.
- Prøvekør altid hvis muligt – føles cyklen rigtig?
Køber du via en certificeret forhandler, slipper du for meget af besværet – de har allerede gjort arbejdet for dig.


Second Ride – din genvej til en god brugt cykel
Hos Kildemoes kalder vi vores udvalg af brugte og fuldt brugbarer cykler for Second Ride. Det er cykler, der enten har været brugt i kort tid, har små kosmetiske fejl, eller er tidligere udstillingsmodeller.
Alle cykler bliver grundigt tjekket og klargjort, så du trygt kan køre videre – uden bekymringer. Det er vores måde at give cyklerne et nyt liv og dig en skarp pris.
Kør godt – også på brugt
At købe brugt handler ikke kun om at spare – det handler om at vælge med omtanke. En cykel fra Second Ride eller med små fejl kan give dig samme frihed og køreglæde som en ny – bare til en bedre pris og med bedre samvittighed.
Tag et kig på vores udvalg i vores outlet på fyn, og find din næste cykel med historie. Den venter bare på sin second ride.